Hans og Gretes far og mor
har ikke penge til at købe mad til deres børn.
Derfor siger den onde mor,
at faren skal følge dem ud i skoven,
tænde bål – og så gå hjem uden Hans og Grete.
Det gør han, selv om han er meget ked af det. 
Men de to børn finder tilbage første gang,
fordi Hans har smidt små, hvide sten hele vejen ud i skoven.
Næste gang, de bliver ført ud i skoven,
smider han brød.
Det spiser fuglene,
og nu kan Hans og Grete ikke finde hjem.
De går i lang tid og kommer til sidst til et hus,
der ser mærkeligt ud. Det er bygget af slik og pandekager.
Hans og Grete er sultne, så de begynder at spise af huset.

En gammel kone kommer ud til dem.
Først er hun rar og sød.
Men hun er en væmmelig heks i virkeligheden.
Hun sætter Hans ind i et bur,
han skal have en masse mad og blive fed,
så vil hun spise ham.
Men Hans er klog, han stikker en knogle ud af buret,
når heksen vil mærke, om han er fed.
Men til sidst vil heksen spise ham alligevel.
Grete skal tænde ovnen, så heksen kan stege Hans.
Grete får heksen skubbet ind i ovnen –
så dør hun, den onde, sure kone.
Børnene tager guld og ædelstene i hendes store kister.

Så går de hjem til deres far,
som bliver meget glad for, at de stadigvæk lever.
Deres onde mor er heldigvis borte.

Nu behøver de ikke længere sulte,
for de har guld og ædelstene i massevis.