A1

Dronningen føder en smuk pige,
der har hår så sort som ibenholt,
en hud så hvid som sne, læber,
der er så røde som blod.
Hun hedder Snehvide.
Dronningen dør,
og kongen gifter sig med en ond kvinde.
Hun vil være den smukkeste kvinde i landet,
så hun spørger tit sit spejl,
hvem der er den smukkeste i landet.
Spejlet kan tale.
Det svarer altid,
at dronningen er den smukkeste i hele landet.
Så er hun glad.

Men Snehvide vokser op
og bliver meget smuk.
Så en dag siger spejlet,
at Snehvide er den smukkeste i landet.

Dronningen bliver meget vred
og sørger for, at Snehvide
bliver sendt ud i skoven, så hun kan dø.